Aktuelt fra Klinikken
Vi oplever desværre en del udeblivelser og meget sene afbud. Dette er til stor gene for alle og medfører længere ventetid. Sørg derfor at booke en tid, der passer jer og læs vores politik for udeblivelser/for sent afbud. Ved akut sygdom på dagen vil I blive tilbudt videokonsultation
Klinikken er lukket den 5/12 samt fra 24/12 2024 - 5/1 2025
OBS der er 3 timers fri parkering i området
Lyt gerne til denne podcast om pelsdyrsallergi som Ida Norgil deltager i
Ny artikel om trænøddeallergi
Fra da klinikkens vægdekoration blev til
Udredning og behandling
Høj kvalitet i en tryg atmosfære
Velkommen til Børne & Allergiklinikken
speciallægeklinik for børn & unge
Om Klinikken
I klinikken udreder og behandler vi børn og unge mellem 0 - 18 år for mange forskellige symptomer og sygdomme. Vi har særligt fokus på sygdomme inden for astma og allergi.
Vi lægger vægt på at være i tæt dialog med jer. Vi tilbyder udredning og behandling af høj faglig kvalitet i en tryg og rolig atmosfære. Vores mål er, at I får det bedst mulige forløb.
Vi tilstræber, at nye patienter får en hurtig tid.
Hvorfor vælge os
Børne & Allergiklinikken (tidligere Børneklinikken Amagerbro) i perioden oktober 2019 -2021 drevet i kompagniskab med speciallæge Marta Nir drives af speciallæge Ida Norgil.
I klinikken har vi en fast sygeplejerske og sekretær, så I møder det samme personale fra gang til gang. Vi har et tæt samarbejde med andre speciallæger og børneafdelinger i regionen.
Vi har stor ekspertise og erfaring inden for udredning og behandling af børn og unge.
Vores ekspertområde er sygdommene astma, høfeber, fødevareallergi/ intolerance, nældefeber, eksem og uafklaret allergi.
Klinikken er centralt beliggende med gode adgangsforhold både med bil og offentlig transport.
Børn er ikke blot små voksne
Om Ida Norgil
Jeg er uddannet læge fra Københavns Universitet i 1996. Jeg er PhD fra Københavns Universitet og er siden blevet speciallæge i pædiatri (børnesygdomme).
Jeg har derudover gennemført en 3-årig ekspertuddannelse godkendt af Dansk Pædiatrisk Selskab indenfor fagområdet pædiatrisk astma og allergi.
Vi har pædiatri som speciale
Børn adskiller sig fra voksne på mange områder for eksempel med hensyn til anatomi, fysiologi, vækst samt psykosocial udvikling. Nogle sygdomme ses udelukkende hos voksne, andre primært hos børn. Visse sygdomme forløber helt forskelligt hos børn og voksne.
Børn skal som udgangspunkt udredes og behandles forskelligt fra voksne og ikke bare som “små voksne”. Korrekt diagnose og behandling i barnealderen kan have betydning for sygdommens forløb i voksenlivet. Således vil 1-2 ud af 10 børn med lav lungefunktion udvikle COPD som voksne.