Hvem udreder vi?
Hvem udreder vi?
Vi ser børn og unge med mange problemer og tilstande. Vi har særligt fokus på
- Børn og unge med astma, astmatisk bronkitis og hyppige infektioner
- Alle former for allergi inklusiv eksem, høfeber, nældefeber og fødevareallergi
- Børn og unge, der har behov for allergivaccinationer
- Længerevarende eller tilbagevendende mavesmerter
- Problemer med forstoppelse eller diaré
- Spise- og trivselsproblemer
- Vækstproblemer og for tidlig pubertet
Pædiatri som speciale
Børn adskiller sig fra voksne på mange områder for eksempel med hensyn til anatomi, fysiologi, løbende vækst samt psykosocialt. Nogle sygdomme ses udelukkende hos voksne, andre primært hos børn. Nogle sygdomme forløber helt forskelligt hos børn og voksne.
Børn skal derfor som udgangspunkt udredes og behandles forskelligt fra voksne og ikke bare som “små voksne”. Korrekt diagnose og behandling i barndommen kan have betydning for sygdommens forløb i voksenlivet. Således vil 1-2 ud af 10 børn med lav lungefunktion udvikle COPD som voksne.